Hesten, pigen og snottrolden

Hesten, pigen og snottrolden er et eventyr for børn i alderen 4-10 år. Bogen er på hver eneste side fyldt med flotte akvareltegninger med mange detaljer.

Om stærke venskaber. Om at forfølge drømmene. Om at tro på at det nok skal lykkes og på at stærke venskaber overlever alt. Selv en grusom Snottrold.

»Hesten, Pigen og Snottrolden« er fortællingen om den grønne hest, der føler sig fanget i sin dal og længes efter verden udenfor. En dag kommer en pige forbi, og det umage par bliver de bedste venner. De tager på eventyr sammen og kommer ud for vilde og livsfarlige strabadser.

Men med hjælp fra lidt magi og deres stærke venskab klarer de skærene. De opdager, at ikke ret meget er umuligt, hvis man tror på sig selv. Og hvis man har en god ven ved sin side. Eller på ryggen – hvis man er en grøn hest.

Køb bogen her

Skab dialog med dit barn

Med dialogisk læsning

Styrk dit barns ordforråd med dialogisk læsning

I modsætning til traditionel oplæsning er dialogisk læsning en måde hvor den voksne forsøger at skabe et mere sprogligt sammenspil med børnene. Dette gøres ved at stille spørgsmål og engagere børnene under læsningen, så børnene bliver udfordret og opfordret til at snakke om bogens indhold. Forskning har vist at dialogisk læsning markant udvikler børnenes kommunikative kompetencer.

'

Eva Ehler har udarbejdet et udførligt materiale der side for side guider til hvilke samtaler man kan have med barnet ud fra historien, enkelte ord og billederne i bogen. Naturligvis skal man altid tage udgangspunkt i hvor det enkelte barn er og hvad det har lyst til at snakke om.

Download gratis den fulde guide her

Se billeder fra
Hesten, Pigen og Snottrolden her: